Sølvfisk bekæmpelse
Læs hvorfor en sølvfisk bekæmpelse sættes i værk, om sølvfiskens kendetegn og lovgivningen på området. Læs om priser og hvordan Skadedyr Danmark foretager en sølvfisk bekæmpelse. Bliv også klogere på hvad du selv kan gøre for at undgå skadedyret.
Sølvfisk lever bl.a. af cellulose (papir og bomuld består næsten kun af cellulose) og kan derfor udøve skade ved at gnave huller i tekstiler, papirer, bøger, billeder og tapet. Udover at sølvfisk påfører skade, fungerer de mest som irritationsmoment ved deres blotte tilstedeværelse.
Kropslængde, sølvfisk: Ca. 10 – 20 mm.
Sølvfisk kaldes også for sølvkræ eller sild. De har en sølvblank skælbeklædning og minder om sølvglinsende småfisk med deres hurtige og bugtende bevægelser. Sølvfisk er lyssky og skjuler sig i sprækker og revner om dagen. Sølvfisk i hjemmet opholder sig typisk i køkkener og badeværelser, da de kræver fugtige omgivelser. De lever af skimmel og mug på fugtige overflader. De æder dog også sukker, stivelse og insekter.
Ingen særlig lovgivning på området.
Ved en bekæmpelse af sølvfisk i huset vil der foruden den direkte behandling med miljøgodkendt bekæmpelsesmiddel være fokus på hvad fugtigheden skyldes og hvad der kan gøres for at afhjælpe den.
Sølvfiskbekæmpelsen vil særligt tage højde for at behandle sprækker, revner, fodpaneler, fodlister samt rørgennemføringer. Desuden vil behandlingen, hvor det findes relevant også inkludere boligens sokkel.
En sølvfisk bekæmpelse indebærer ikke kun, at det enkelte forretningslokale eller lejlighed får foretaget en bekæmpelse. Hele ejendommen skal inkluderes, da sølvfisk vandrer. Typisk spreder de sig fra ejendom til ejendom via rørgennemføringer, paneler og sprækker i murværk. Foretager man kun sølvfisk bekæmpelsen i f.eks. én lejlighed, så flytter man blot problemet videre til naboen (hvorfra det så i øvrigt kan vende tilbage til én selv igen).
Vejledende pris: Afhænger af opgavens art og omfang. Ring for tilbud.
Garanti på sølvfisk bekæmpelse: Vi tilbyder ikke garanti på bekæmpelsen af sølvfisk.
For at undgå sølvfisk kan man indledende fjerne mulighederne for at de kan eksistere nær ejendommen. Dette kan gøres ved:
- Grundig og hyppig støvsugning af revner og sprækker. Efter støvsugningen lægges den fyldte støvsugerpose i fryseren i mindst to til tre døgn.
- Nedbring luftfugtigheden ved systematisk udluftning. Mange sølvfisk er tegn på høj luftfugtighed.
- Afhjælp eventuelle utætheder som forårsager fugtigt indeklima.