Døgnvagt 29 43 44 41

Insekter

Sølvfisk bekæmpelse

Læs hvorfor en sølvfisk bekæmpelse sættes i værk, om sølvfiskens kendetegn og lovgivningen på området. Læs om priser og hvordan Skadedyr Danmark foretager en sølvfisk bekæmpelse. Bliv også klogere på hvad du selv kan gøre for at undgå skadedyret.

Sølvfisk lever bl.a. af cellulose (papir og bomuld består næsten kun af cellulose) og kan derfor udøve skade ved at gnave huller i tekstiler, papirer, bøger, billeder og tapet. Udover at sølvfisk påfører skade, fungerer de mest som irritationsmoment ved deres blotte tilstedeværelse.

Kropslængde, sølvfisk: Ca. 10 – 20 mm.

Sølvfisk kaldes også for sølvkræ eller sild. De har en sølvblank skælbeklædning og minder om sølvglinsende småfisk med deres hurtige og bugtende bevægelser. Sølvfisk er lyssky og skjuler sig i sprækker og revner om dagen. Sølvfisk i hjemmet opholder sig typisk i køkkener og badeværelser, da de kræver fugtige omgivelser. De lever af skimmel og mug på fugtige overflader. De æder dog også sukker, stivelse og insekter.

Ingen særlig lovgivning på området.

Ved en bekæmpelse af sølvfisk i huset vil der foruden den direkte behandling med miljøgodkendt bekæmpelsesmiddel være fokus på hvad fugtigheden skyldes og hvad der kan gøres for at afhjælpe den.
Sølvfiskbekæmpelsen vil særligt tage højde for at behandle sprækker, revner, fodpaneler, fodlister samt rørgennemføringer. Desuden vil behandlingen, hvor det findes relevant også inkludere boligens sokkel.
Ved en sølvfisk bekæmpelse skal man gøre sig klart, at man aldrig kan slippe helt for sølvfisk, men at antallet kan blive væsentligt reduceret til næsten nul.

Vejledende pris: 1.560 kr. ex. moms.

For at undgå sølvfisk kan man indledende fjerne mulighederne for at de kan eksistere nær ejendommen. Dette kan gøres ved:

  • Grundig og hyppig støvsugning af revner og sprækker. Efter støvsugningen lægges den fyldte støvsugerpose i fryseren i mindst to til tre døgn.
  • Nedbring luftfugtigheden ved systematisk udluftning. Mange sølvfisk er tegn på høj luftfugtighed.
  • Afhjælp eventuelle utætheder som forårsager fugtigt indeklima.
Kontakt