Loppebekæmpelse
Læs hvorfor en loppebekæmpelse foretages, om loppers kendetegn og lovgivningen på området. Læs om priser og hvordan Skadedyr Danmark udfører en loppebekæmpelse. Bliv også klogere på hvad du selv kan gøre for at undgå lopper.
Menneske-, fugle- og kattelopper er ubehagelige, da de bider både dyr og mennesker. Førhen kunne loppebid let medføre infektion, mens chancen for infektion nu om dage er meget lille.
Kropslængde, menneskelopper: Ca. 2 – 4 mm, larverne er ca. 5 mm.
Kropslængde, fuglelopper: Ca. 3 mm, larverne er ca. 5 mm.
Kropslængde, kattelopper: Ca. 1,5 – 3 mm, larverne er ca. 2-4 mm.
Lopper er vingeløse blodsugende insekter. De er brune eller sorte og trives i fugtige huse, hvor rengøringen er mangelfuld. Loppernes bagerste par ben, gør dem i stand til at springe 30 cm i ét hop.
Menneskelopper er de eneste lopper der lever på mennesker. Et loppebid på mennesker vil vise sig ved en asymmetrisk hævelse og rødme, som kan klø.
Fuglelopper angriber mennesker, men kan dog ikke leve og formere sig på mennesker eller i menneskeboliger. De trænger ind i huset fra fuglereder, der er placeret tæt på huset eller på huset. Bekæmpes arnestedet vil fuglelopperne indendørs dø i løbet af nogle uger. Dog kan ventetiden samt systematiske bid være meget generende, hvorfor en indendørs bekæmpelse også anbefales.
Kattelopper kommer til syne, når forholdene er gunstige. Dette indebærer gode fugtighedsforhold og tilstedeværelsen af et husdyr. En voksen katteloppe kan leve på husdyret i op til en måned. Kattelopper kan ikke formere sig på mennesker, men kan bide mennesker. Tilstedeværelse af et værtsdyr er nødvendig for katteloppernes overlevelse.
Lopper er omfattet af boligorganisationers udryddelsespligt. Ved forekomst af lopper skal udlejer ifølge almenlejeloven foranstalte bekæmpelse af skadedyrene uden udgift for lejerne. Modsat har beboere pligt til at melde om forekomst af lopper til ejendommen.
Hvor det drejer sig om en andels- eller ejerbolig kan lejeloven ikke anvendes. Problemerne er imidlertid de samme, og en rationel bekæmpelse kan ikke gennemføres, hvis enkelte beboere i et kompleks nægter at deltage. Dog kan Kommunalbestyrelsen pålægge beboere at deltage.
Har man lopper i huset vil en loppebekæmpelse indebære grundig støvsugning af udklækningsstederne samt behandling med miljøgodkendt sprøjtemiddel. Endvidere vil loppebehandlingen inkludere gulvsprækker, gulvoverflader, mursprækker, tæpper og møbler. Har man lopper i sengen, kan sengetøjet vaskes på 60 grader.
I tilfælde af kattelopper foretages en forebyggende behandling af værtsdyret/husdyret ved hjælp af insekthæmmere. Endelig gennemgås ejendommen for egnede udklækningssteder såsom efterladte fuglereder, som behandles og fjernes.
Vejledende pris: Afhænger af opgavens art og omfang. Ring for tilbud.
Garanti på møl bekæmpelse: Vi tilbyder ikke garanti på bekæmpelsen af lopper.
For at undgå lopper kan man indledende fjerne mulighederne for at de kan eksistere nær ejendommen. Dette kan gøres ved:
- Ved forekomst af lopper bør man skifte tøj og vaske tøjet.
- Foretag en grunddig støvsugning af boligen. Fokuser på tæpper og sprækker i gulv og vægge. Efter støvsugningen lægges den fyldte støvsugerpose i fryseren i mindst 24 timer.
- Fjern evt. fuglereder nær eller på huset. Forladte fuglereder kan f.eks. befinde sig på udhuse, carporte, buske og træer.
- Undgå kattelopper ved at foretage en forebyggende behandling af husdyr ved hjælp af insekthæmmere, som stopper æg og larvers udvikling samt dræber voksne kattelopper. Kontakt dyrlægen inden behandlingen igangsættes for at være sikker på, at husdyret ikke er allergisk eller udsættes for forgiftning.
- I tilfælde af kattelopper skal katten eller hunden ikke holdes ude fra de rum, hvor der befinder sig lopper.
- Vask husdyrets tæpper.
- Begræns gulvvask i boligen i bekæmpelsesperioden, da det øger luftfugtigheden.