Døgnvagt 60 55 51 56

Insekter

Myrebekæmpelse

Kontakt os for at få bekæmpet myrer. Læs hvordan Skadedyr Danmark udfører myrebekæmpelse og hvorfor myrebekæmpelse er nødvendig. Bliv også klogere på hvad du selv kan gøre for at undgå myrer.

Når myrer optræder i et stort antal, er de meget generende. Deres utrættelige færden kan være et stort irritationsmoment. Et bid fra en myre er ubehageligt, da de bider hul og herefter sprøjter gift ind i såret.
Dernæst er myrer uhygiejniske, da de kan forårsage krydskontaminering af fødevarer dvs. forurene maden med bakterier, med alvorlige sygdomme til følge. F.eks. kan myrer forårsage salmonellaforgiftning, som kan give kroniske ledsmerter og være dødelig for ældre og svagelige. Desuden kan salmonella medføre diarre, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme og opkastning.
I forhold til myrers rolle som smittespredere, kan faraomyren udgøre en vis risiko på hospitaler og lignende. Faraomyren kan trænge ind under bandager, da de opsøger sår og de kan finde vej ind i sterile pakninger.
Derudover kan myrer være årsagen til store skader på bygningskonstruktioner ved at f.eks. underminere fundamenter, sokler og trægulve. F.eks. ses det, at den sorte havemyre og orangemyre bygger deres bo under trægulvet, hvilket skaber fugtige forhold, så trægulvet rådner. Desuden vil myrerne begynde at gnave i træet.

Kropslængde, sort havemyre: Ca. 3 – 5 mm.
Kropslængde, faraomyre: Ca. 2 – 2,5 mm.
Kropslængde, orangemyre: Ca. 4 – 6 mm.

Den sorte havemyre er den mest almindelige myre i og omkring huse. De går efter søde sager inden døre, men lever især af de søde bladlus-ekskrementer, som ofte kaldes ”honningdug”.
Ligesom orangemyre kan boet være placeret under gulve og i vægge. Der kan være 5.000 – 10.000 sorte havemyrer i et enkelt bo. De kommer op og ind i huset gennem revner og rørgennemføringer.

Faraomyren er lys gullig til rødlig. Den findes ofte i forretninger og på lagre med fødevarer, men forekommer også i kantiner, bagerier, på hoteller og hospitaler samt i private beboelser. Faraomyren kan kun leve indendørs i Danmark og er afhængig af varme, fugtige omgivelser på 27 – 30 grader. Faraomyren dør, hvis temperaturen er under 18 grader. Den etablerer mange små boer med mange dronninger. Hurtigt kan de i alt komme op på ½ million myrer. I modsætning til sorte havemyre og orangemyre er faraomyrer kun fremme om natten.

Orangemyren er ikke orange men skinnende sort ligesom den sorte havemyre. Til gengæld dufter orangemyren af appelsin. Den agerer ligesom den sorte havemyre og dens bo ligner en sort, stiv vaskesvamp. Myrevejene, der udgår fra boet, kan have en længde på op til 40 meter. Derfor kan orangemyrer, man finder tæt ved huset komme langvejs fra og ikke nødvendigvis være et udtryk for et angreb i selve huset.

Myrer er omfattet af boligorganisationers udryddelsespligt. Ved forekomst af myrer skal udlejer ifølge almenlejeloven foranstalte en myrebekæmpelse uden udgift for lejerne. Modsat har beboere pligt til at melde om forekomst af myrer til ejendommen.
Hvor det drejer sig om en andels- eller ejerbolig kan lejeloven ikke anvendes. Problemerne er imidlertid de samme, og en rationel myrebekæmpelse kan ikke gennemføres, hvis enkelte beboere i et kompleks nægter at deltage. Dog kan Kommunalbestyrelsen pålægge beboere at deltage.

Myrebekæmpelse af sorte havemyrer udendørs i større stil er ikke rimeligt. Men myrer tæt på husets sokkel eller myrer som trænger ind i huset eller opholder sig inde i huset kan bekæmpes.
Dog er det i praksis umuligt at finde boet, når myrerne bor i huset. Derfor kommer man myrernes gene til livs ved at udrydde de voksne myrer med et langtidsvirkende bekæmpelsesmiddel efterhånden, som myrerne kommer i kontakt med bekæmpelsesmidlet.

Myrebekæmpelse af faraomyre i en lejlighed er en svær opgave, som kræver tid (måneder til år) og en klar bekæmpelsesstrategi. Det er ikke nok, at den enkelte lejlighed bekæmpes for faraomyre, men at hele ejendommen/komplekset inkluderes, da faraomyre vandrer. For at bekæmpelsen skal bære frugt, skal den foretages i et samlet hele. Foretager man kun myrebekæmpelsen i f.eks. én lejlighed, så flytter man blot problemet videre til naboen (hvorfra det så i øvrigt kan vende tilbage til én selv igen).

Forebyggelse af orangemyrer er ikke muligt. Til gengæld må man evt. fjerne det ødelagte trægulv og behandle det tilstødende træværk. Det omgivende areal behandles med et miljøgodkendt bekæmpelsesmiddel.

Vejledende pris: Ring for pris.
Garanti på myrebekæmpelse: I tilfælde af, at myrerne forefindes indendørs efter bekæmpelsen har fundet sted, foretager Skadedyr Danmark endnu en bekæmpelse uden beregning. Garantien er gældende til og med årets udgang.

For at undgå myrer kan man indledende fjerne mulighederne for at de kan eksistere nær ejendommen. Dette kan gøres ved:

  • Fjerne myrers adgang til mad inden døre.
  • Fjerne madrester som ligger og gemmer sig bag køkkenskabe, under ovnen mv.
  • Lukke adgangsveje hvis det er muligt. Reparere revner i murværk og sokkel.
  • Undgå fugt. Myrer ses ofte i kældre pga. de fugtige forhold.
  • Være opmærksom på mørkfarvning (fugtskade) af gulvbrædder eller andre tegn på fugt i nærheden af de steder, hvor myrer er observeret.
  • Kig efter små bunker af sand og grus i og udenfor huset. Dette er normalt det første tegn på myrernes tilstedeværelse.
Kontakt